Nyheder

<- Nyhedsarkiv

Sleep in heavenly peace...

01-12-2009

Endnu engang har Vocal Line med overvældende succes besøgt vores naboer mod syd. Vi har mange gange erfaret, hvor fantastisk et publikum de kor-entusiastiske tyskere er, og denne tur var ingen undtagelse! At stå i den smukke Gedächtniskirche midt i Berlin og mærke historiens vingesus er en oplevelse i sig selv. Men da kirken så blev fyldt med 900 mennesker, som efter stående applaus og på spontant initiativ sang med på Silent Night/ Stille Nacht/ Glade jul - hver med sit næb og på sit eget modersmål - blev både vocallinere og publikum rørt til tårer! Koncerten i Hamborg blev om muligt lige så fantastisk, og vi vil gerne endnu engang sige en stor tak til vores tyske værter og til det publikum, der var mødt så talstærkt frem!

Og til vores danske publikum: I kan godt glæde jer til årets julekoncerter; Vi er i topform, og der er masser af nye arrangementer på repertoiret! Hvis man ikke allerede har sikret sig en billet, skal man til at skynde sig - billetsalget i fuld gang!